Spring til indhold

FantaColaSprite


    Anne Mie Bak
    FantaColaSprite
    2022-2024
    Drivhus, sirupsposer, vand, frugtfarve, LEDlys
    Størrelse 3 x 2 meter

    Du ser et stort oplyst drivhus fyldt til randen med noget udefinerbart luftfyldt plastik,
    i forskellige gennemsigtige farver og størrelser. Du drages mod farverne og lyset og den
    udefinerbare fascination mod plastikken. Du har lyst til at kigge nærmere på værket,
    du bevæger dig tættere på, er betaget, interesseret. Du er interesseret i hvad de her luft-
    fyldte farvede puder i et drivhus vil dig, du læser titlen, “FantaColaSprite”.
    Sodavand, balloner, puder, søvn, drivhus, tomater, blomster er nogle af de ord der popper
    op i dit hoved. Din ven har arbejdet i en biograf hvor man laver sodavand ved hjælp af
    disse sirupsposer blandet med vand og kulsyre. Men hvorfor er de pustet op inde i et
    drivhus. Hvad vil kunstneren gerne kommentere på, få os til at tænke på, eller provokere
    os med? Skulle der nu være noget galt med at drikke sodavand tænker du. Dig og din
    ven er lidt forvirrede, men på samme tid fascinerede, og forstår efterhånden som I bliver
    indfanget af værket, at “FantaColaSprite” vil forsøge at italesætte vores plastikawareness
    i vores priviligerede samfund.
    En spirende interesse og fascination af sirupsposerne fra produktion af sodavand, igang-
    satte dette værk hos Anne Mie Bak. Poserne er efter brug til sodavand, funktionsløse,
    formålsløse og ugenanvendelige, og poserne er skjult for forbrugeren.
    Der udviklede sig en lyst til at ville skabe et rum hvori disse poser kunne få et nyt liv, og
    samtidig være med til at sætte spørgsmålstegn ved alle de skjulte “mekanismer“ i vores
    materialistiske forbrugersamfund. Drivhuset fungerer som en vitrine og et symbol for hvor-
    dan vi med nogle typer plastik og vores overforbrug af den ligegyldige plastik, er ved at
    dræbe den naturlige måde at lade planter gro på. Vi har for længst taget skridtet, hvor vi i
    stor stil og med styring og forskellige former for kunstige hjælpemidler, dyrker planter og
    grøntsager i drivhuse. Men i dette drivhus er der slet ikke plads til planterne, plastikken har
    overtaget drivhuset og plastik kan selvsagt ikke gro. Plastikken og overforbruget har altså
    overtaget funktionen for/i drivhuset. Værket er en kommentar til, at plastik på mange må-
    der har taget over og en påpegning af problematikken med overflødig plastik og den bag-
    vedliggende usynlige produktion af f.eks sodavandsposer.

    Dags Billeder taget af Rikke Flensberg, Aftenbilleder af Anne Mie Bak