Fotos af Malle Madsen
Interview med Anne Mie Bak
Dit bidrag til udstillingen består af flere forskellige fotografiske værker, der
tilsammen udgør en større, rumlig installation. Kan du fortælle lidt om, hvad
værkerne hver især består af, og hvad den samlede fortælling i installationen er?
Mine skulpturelle værker og fotografier kredser om overforbrug, spildmateriale
og miljøbelastning som tema. Jeg ønsker at italesætte naturens skønhed og
mægtige kræfter, som noget vi skal respektere og værdsætte og ikke nedbryde
eller ødelægge. Jeg forsøger at lave æstetisk flotte værker og motiver, som også
har en mere alvorlig baggrund og tematik.
Jeg vil gerne have, at mine værker fanger folks øje og interesse og håber samtidig
at få folk til at kigge lidt nærmere på motivet ved at arbejde med min
præsentation af fotogra9ierne og tage det væk fra det traditionelle glas og ramme.
Jeg arbejder med en metode, hvor jeg klipper og skærer i mine fotogra9ier og
9letter/væver dem ind net og stofligt materiale, som til sidst udgør en større
rumlig installation. Dette gør, at de printede fotografier får et nærmest digitalt
look med pixels og glitzses.
Både den fysiske ødelæggelse af fotografiet og det
digitale look er en kommentar til den måde, vi påvirker vores natur på.
Fotografiet er et gennemgående element i din værkpraksis generelt og også i det
projekt, du præsenterer i denne sammenhæng. Vil du sige lidt om, hvad fotogra1iet
betyder for dig, og hvordan du bruger det i forlængelse af din interesse for
spildmaterialer, overforbrug og miljøbelastning?
Fotografiet er noget, jeg altid har med mig, og noget jeg holder meget af at
beskæftige mig med. Med fotogra9iet kan man fange øjeblikke og situationer,
fastlåse billeder i tid og rum, man kan fange naturen før den en dag bliver
ødelagt, og man er med til at dokumentere historien og samtiden vi lever i.
Jeg startede med at have fokus på spildmaterialer, da jeg boede og studerede i
Glasgow, og en af mine britiske roomies tog nye plastikposer med hjem hver dag.
På trods af utallige samtaler om miljøbevidsthed og muleposer, blev det til over
300 poser på under et år. Der fik jeg for alvor øjnene op for, at det ikke er alle som
er bevidste om, at vores handlinger kan gøre skade, og jeg begyndte at
dokumentere og sætte fokus på dette via min kunst og mit fotografi.
Jeg fik mig nok lidt klimaangst på mine egne og en hel befolkningsgruppes vegne
og begyndte at fotografere og lave installatoriske værker af bl.a. plastikposerne,
ødelagte tallerkener, net emballage fra appelsiner, sirupsposer fra
sodavandsproduktion, eller noget farverigt pynt fra en fest, som alt sammen bare
kom i restaffald. Jeg begyndte at samle på ting for at ville give dem et nyt liv, og
ikke lade dem ende i restaffald og påvirke vores natur.
Rent motivisk afbilder mange af dine fotografier steder hvor menneske og natur
mødes. Vindmøller midt i storslået natur eller noget menneskeskabt, der bryder et
ellers uberørt landskab. Samtidig ser farveholdningen i dine fotografiske prints
også udpræget kunstig ud- manipuler du også selv naturen i din fremstillen af den?
Når jeg ødelægger (klipper) mine fotografier af naturen i stykker, så viser jeg på
en måde, hvordan vi fysisk ødelægger naturen. Det samme sker når jeg skruer op
for farverne i billederne, som en kommentar på alt det kunstige vi forurener
vores natur med. Jeg får lyst til at lave noget overdrevet kunstigt eller skære et
fotografi i stykker, for at vise, at det altså ikke er naturligt at have lyserødt vand
eller lilla træer; ikke at det er en konkret ting som kommer til at ske, men for at
sætte fokus på, at vi er i gang med at forurene naturen med vores overforbrug og
forbrugsvaner.
Du har i flere tidligere sammenhænge arbejdet installatorisk med ophobninger af
”affald” i dine værker. Ved at ordne og organisere forskellige restprodukter og
udstille det, som du gør, fremskriver du et tydeligt æstetisk potentiale i det
kasserede. Har du et særligt ærinde med dette, eller vil du sige noget andet omkring
din brug af restprodukter som materiale for dine værker?
Jeg synes det er ekstremt vigtigt, at vi husker på, at de ting vi konsumer har en
lang vej, før de er i vores hænder, og at de også kan have et langt liv efter, vi er
færdig med at bruge det. Jeg vil gerne vise de bagvedliggende skridt og
elementer i produkterne vi konsumerer, men derudover vil jeg gerne forsøge at
give det, som bliver smidt ud og ikke kan genanvendes, et nyt liv og en ny
funktion ved at bruge det i et kunstværk. Det nytter jo ikke noget, at jeg har en
dagsorden og arbejder med tematikker som omhandler at forbruge mindre, hvis
jeg selv kun benytter nye materialer, selvom det kan synes umuligt, når man
arbejder med fotografi. Det skaber nogle dilemmaer, som jeg tænker over hver
dag, men det er svært at stoppe med at gøre noget man elsker, selvom det har
konsekvenser for den natur, som jeg samtidig ønsker at bibeholde.
Du bevæger dig mellem fotografiets flade og skulpturens erobring af rum. Vil du
kommentere på den bevægelse i din praksis? Hvad betyder det for dig at frigøre
fotografiet fra væggen og hvad tror du, at dit næste skridt vil være i forhold til at
integrere rum og flade?
Jeg elsker fotografiet, men gennem de sidste år har jeg haft lyst til og brug for at
gøre noget andet med fotografiet; at åbne vores forestilling om fotografiets måde
at præsentere sig på.
Derudover tror jeg også, at det er en stor faktor, at jeg i mit kunstneriske virke
ikke rigtigt smider ting ud: jeg har bl.a. skitser, prøveprints, testprints og
papirrammerne rundt om selve fotografiiet, som jeg alt sammen gemmer. Disse
fejlprints skulle have et nyt liv og væk fra den helt flade struktur, så jeg begyndte
at klippe og skære dem i stykker.
Fotografiet har altid haft det lidt svært på kunstfronten, og selvom vi er kommet
en lang vej, så er der stadig noget vej igen. Mange ser fortsat ikke fotografiet som
en kunstform, men mere som et håndværk eller et redskab. Ved at vise fotografiet
på andre måder, håber jeg, at folk ser, hvad fotografiet også kan.
Vi ved jo alle sammen efterhånden, hvad et godt billede er. Men at skabe virkelig
interessante værker og interessante fotografier som gør noget andet end “blot” at
være fotografier, er noget, jeg stræber efter.
